Trækning gesims Trækning gesims

Energirenovering af tung tagkonstruktion

Type 5: 1960-2000



Det industrialiserede etageboligbyggeri var fra starten kun i nogen grad varmeisoleret. Først gennem 1970-erne, hvor to oliekriser medførte væsentligt forhøjede energiudgifter, blev der strammet op i bygningsregulativerne på dette felt, og der begyndte at komme mere isolering i ydervæggene. Med nutidens standarder for lavt energiforbrug i bygninger, lever en lang række af disse bebyggelser dog ikke op til kravene om lave u-værdier i tagkonstruktionerne, og derfor iværksættes der mange projekter med udvendig efterisolering – og i nogle tilfælde suppleret med ny tagrejsning.

Efterisolering af ’færdige’ byggerier er ikke uproblematisk. Det gælder både byggeteknisk og arkitektonisk. Eftermonterede isoleringsmaterialer bevirker at temperatur og fugttransmission i tagkonstruktionen forandrer sig, og kan, hvis det ikke gøres med omtanke, medføre fugtproblemer og forekomster af skimmelsvampe. I de fleste tilfælde foretages efterisoleringen udefra – oven på det eksisterende tag (fx som ’varmt tag’), så dugpunktet kommer til at ligge uden for den oprindelige konstruktion. Arkitektonisk er denne løsning sjældent synlig fra terrænniveau. Anderledes forholder det sig, hvis bygningen samtidigt med efterisoleringen for et rejst tag – enten som saddeltag eller med ensidig hældning. Fordelen ved denne løsning er, at regnvand bedre ledes bort fra tagfladen, det bliver muligt at skjulte fx ventilationsløsninger og der kan opnås bedre udnyttelsesgrad ved fx montering og integration af solceller eller solpaneler. Mængden og typen af isoleringsmaterialer er afhængig af, hvilken løsning der vælges. Der er dog af mindre konstruktiv betydning i forhold til samspillet med betonen, hvis der vælges en udvendig løsning.

Fotos: Bygherreforeningen/Graves Simonsen