Trækning gesims Trækning gesims

Udskiftning af tag m/energioptimering

Bygningstype 4: 1940-1960



Mange års slid på tagbelægning, inddækninger, skotrender osv. medfører at der på et givet tidspunkt skal ske en hel eller delvis udskiftning heraf. Et særligt forhold er, at levetiden på de nævnte bygningsdele og materialer kan være forskellig, og derfor kan partielle udskiftninger af tagdækningen i mange tilfælde være tilstrækkeligt. Ved partielle reparationer udskiftes det nedbrudte materiale og konstruktionen rekonstrueres som oprindeligt udført.

Er tagbelægningen generelt nedslidt og skal udskiftes, er der i dag krav om at denne suppleres med en undertagsløsning. Det sker for at sikre en mere parallel levetid for de forskellige dele af og materialer i tagkonstruktionen, og dermed for at forlænge den generelle levetid på taget som helhed.

Som en del af bygningens klimaskærm har tagets konstruktion betydning for bygningens energiforbrug. Derfor vil der i dag som hovedregel være et krav om at tagkonstruktionen energiforbedres fx med isoleringsmaterialer. Det er vigtigt, at en sådan efterisolering udføres med omtanke, og at behovet for udluftning af konstruktionen ikke overses, så det medfører skader på bygningen.

GODE TAGE | DK vises en række illustrerede eksempler på, hvordan en tagkonstruktion bedst opbygges for at opnå en god holdbarhed. Desuden findes der gode råd om valg af undertagsløsninger på hjemmesiden DUKO | DK. Se også BYG-ERFA: Undertage og tagkonstruktioner

På hjemmesiden BVB | DK findes en række generelle anbefalinger omkring tagarbejder, der bygger på mange års erfaringsindsamling fra offentligt støttede bygningsfornyelsesprojekter.

Fotos: BvB/Kristian Køje og sbs/Graves Simonsen (nederst)